PROFESSIONELLE SKOLEKONCERTER PÅ SKEMAET
Aabenraa Kommune abonnerer på LMS Skolekoncerter. Det betyder, at der her på Kongehøjskolen er årligt tilbagevendende koncerter med professionelle kunstnere fra alle musikgenrer.
Fælles koncertoplevelser nærer kreativiteten og skaber fællesskab, trivsel, inklusion, dannelse og læring. Eleverne får endvidere inspiration til at lytte til musik, opsøge koncerter og måske endda spille et instrument selv.
Bag koncerterne står Levende Musik i Skolen (LMS), som er nationalt kompetence center for børns møde med den professionelle, levende musik.
LMS er finansieret gennem Statens Kunstfond, der har som mission, at alle grundskoleelever skal opleve en professionel skolekoncert hvert eneste år gennem skoletiden.
Foruden koncerterne inkluderer ordningen et omfattende program med undervisningsmateriale tilknyttet hver enkelt koncert.
Læs mere på www.lms.dk